Gå til indhold

Terapeutiske samtaler ved Charlotte Kjoerup

NARM terapeut og rådgiver i mental sundhed

Genfind glæde og balance via NARM & Compassionate Inquiry. Terapi på Dansk & English.

Portræt af Charlotte Kjoerup

Velkommen

At mødes menneske til menneske uden maske og forsvar  er noget af det mest værdifulde…

Vi er fra naturen kodet til kontakt. Vort potentiale og ressourcer for at udvikle relationer ligger dybt i os. Når mødet og dialogen fungerer godt, er vi til stede med nærvær, åbenhed og tillid. Kort sagt: Det værdifulde møde er noget, vi skaber sammen.

Alligevel er det ikke altid nemt at være tilstede på den måde vi ønsker - i vore relationer eller som menneske i livet. Det kan der være rigtigt mange grunde til. En ting er dog sikkert: vi møder alle udfordringer eller svære kriser på vores vej. Nogle gange kan en samtale med en terapeut være en rigtig god investering.

Når noget kalder på din opmærksomhed

Hvorfor terapi?

Terapi kan hjælpe dig til bedre balance samt styrke kontakten til dig selv og dine indre ressourcer.

Terapi kan medvirke til oplevelsen af mere ro og livfuldhed på én og samme tid.

Den terapeutiske samtale kan lede til nye indsigter, større nærvær og valgfrihed i dit liv.

Terapi handler for mig om at skabe en tillidsfuld og undersøgende relation sammen med dig, hvori du kan opdage nyt om dig selv i forhold til det du slås med eller de ønsker du har for dig selv.

Din tillid til den viden, der opstår i dig i løbet af det terapeutiske arbejde er afgørende for, at du kan skabe de ændringer, du ønsker i dit liv.

 

Grønne kogler på en nåletræsgren

Metoden

Samtale med plads til hele dig

Mit terapeutiske arbejde er forankret i NARM, udviklet af psykologen Laurence Heller. NARM er en nænsom og effektiv metode til at arbejde med tilknytnings- og udviklingstraumer. Metoden forbinder hjerneforskning og psykologi til at hjælpe klienten med at forstå og give slip på uhensigtsmæssige strategier eller reaktionsmønstre lært tidligere i livet.

Metoden tager udgangspunkt i klientens mønstre her og nu. Fortiden inddrages, men der graves ikke i den. Terapiformen styrker klientens kontakt til sig selv og herigennem til andre. Den ressourceorienterede tilgang underbygger klientens mulighed for at skabe ønskede ændringer sit liv. NARM er virksom for alle, der oplever fastlåste mønstre eller ønsker dybere selvindsigt og større livsglæde i dagligdagen.


We are wired for connection and healing

NARM — en relationel tilgang

Ønsker du at vide mere

Du er velkommen til at række ud, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid. En afklarende samtale på 20 minutter er gratis og uforpligtigende.